Ruten er under udarbejdelse.

Stutterituren starter og slutter på Esrum Kloster, hvor der er gode parkeringsforhold. Men man kan vælge at starte hvor som helst på ruten.
Ruten fører forbi de spor, der er fra Stutteritiden i Gribskov. Turen er i Søskoven. Her er ingen hegning.
Turen er ca.12km og egner sig fint til en dagstur.
På Esrum kloster findes en fold til heste, så det er muligt at slutte sin ridetur med kaffe eller frokost på Esrum Møllegård.
Læs mere her Møllecaféen
Hvis man vil have et større kort på mobilen, kan det hentes her.
Hent Naturstyrelsens kort over Gribskov her

Stutterierne

I renæssancen var rideheste – næst efter sild – Danmarks største eksportvare, og på Esrum Kloster var der hesteopdræt.

Da kronen overtog klosterbesiddelserne efter reformationen samlede kongen den kongelige hesteavl omkring Frederiksborg og Esrum. 
Christian d. 4. (1588-1648) satte for alvor gang i avlen. Han opkøbte selv avlsheste i udlandet og modtog andre som gaver, f.eks. fik han to smukke spanske hingste i kroningsgave af den hollandske hertug Albrecht.

Christian d. 4. byggede i 1599 en stald med plads til 300 heste, men om sommeren græssede de rundt omkring i indhegnede vange i såkaldte stod. De bestod af en hingst og 12-18 hopper, inddelt efter farver – de hvide var de kostbareste. Hegnene skulle forhindre, at farverne blev blandet.

Vangene blev som regel opkaldt efter hingsten, f.eks. Fændrik Vang med skimlede heste, Tumler eller Tumlinge Vang med brune. 11 af vangene, der var omgivet af stengærder, lå i Gribskov, heraf seks langs Esrum Søs vestbred, hvor en kilometerlang bræmme af skoven var inddraget til dem. Hver vang havde en vangemand, der passede hestene og boede i et hus på grunden.

Den nuværende Pibervang blev genskabt i 1987, og selv om det ikke er frederiksborgheste, der græsser der i dag, ser det ud som for 400 år siden.

Frederiksborghesten blev kendt i hele Europa, og især Frederik d. 4. (1699-1730), Christian d. 4. (1730-46) og Frederik d. 5. (1746-66) forærede andre konger og fyrster hestespand, der kunne være mange millioner kroner værd i nutidspenge. F.eks. modtog Frankrigs Ludvig 15. i 1734 otte røde, otte sorte og otte sortbrune hingste, ni rideheste og én “knægthest”. Da stutteriet var på det højeste i slutningen af 1700-tallet, var der 771 heste og et ukendt antal føl.

Statuen af Frederik d. 5. til hest på Amalienborg Slotsplads viser idealet af frederiksborghesten. Den franske billedhugger Saly, der var 18 år om at skabe værket, brugte træk fra 12 forskellige heste. Statuen blev opstillet i 1771 og endte med at blive dyrere end selve palæerne.
På samme tid halverede Struense stutteriet, der i forvejen var i tilbagegang på grund af indavl, misvækst og sygdom. I 1840 underskrev Christian d. 8. (1839-1848) dødsdommen over 300 års opdræt i Det Kongelige Frederikborgske Stutteri.

Vangerne

Brændemærker