Valdemarsruten

Dagstur i Valdemar Atterdags hovspor. Fra Gurre slotsruin til Esrum kloster

Ca.17km

I dag står resterne af Gurre Slot forfalden som en ruin, men i middelalderen var slottet en betydningsfuld kongeborg.
Gurre Slot, mellem Helsingør og Tikøb, er hjemsted for et hav af vores egne sagn om den vilde jæger. Her handler historien om den danske krigerkonge, Valdemar den Fjerde (1320-1375) – ham, vi kalder Valdemar Atterdag. Når han ikke gav sig af med at slås i Tyskland eller generobre Skåne og Gotland, brugte han en del tid på byggerier. Gurre Slot ombyggede han fra en ældre borg til et moderne slot med ringmur og fire hjørnetårne, og udbygninger på kunstige forhøjninger i det sumpede område, som slottet lå i (den ene af Gurres to søer er siden tørret ud).
Hent folder om Gurre slotsruin


Ifølge et folkesagn skulle den sagnomspundne konge Valdemar Atterdag på sit dødsleje have sagt:
“Gud kan beholde sit himmerrige, hvis jeg blot kan få lov at beholde mit elskede Gurre.”
Som straf for at foretrække Gurre frem for Guds himmerige, rider Valdemar hver nat over markerne og skovene omkring Gurre slotsruin sammen med sit følge af ryttere på galoperende heste og halsende jagthunde.

Tør du tage en tur fra ruinen og se, om Valdemar Atterdag stadig huserer rundt på sin kulsorte hest ?

I 1991 startede en gruppe ryttere en kulturhistorisk rideklub under Dansk Islandshesteforening, Kong Valdemars venner.
Kong Valdemars venner har redet turen fra Gurre til Esrum kloster hvert år i mere end 30år. Nu deler de den med os andre.
Læs mere om
Kong Valdemars venner
Valdemarslund
Drachmanns minde
Print rute


Flere Historiske Rideruter

Stutterituren

Turen er under udarbejdelse

Jægersborg Dyrehave

Dagstur i Parforcejagtlandskabet i Jægersborg Dyrehave

Parforce rideruten i Jægersborg Dyrehave er ca. 21 kilometer og giver dig mulighed for at opleve den smukke natur og de spændende kulturspor i området.
Ruten følger de spor i Parforcejagtlandskabet i Jægersborg Dyrehave, som blev UNESCO verdensarv i 2015.
Turen går forbi Eremitageslottet, som har været brugt som jagtslot under Parforcejagterne. Herfra kan man se nogle af de karakteristiske lige veje.

ca.21km

16 interessepunkter

Ridekort fra 65kr

Starter og slutter samme sted

Parforce Rideruten

fra Fortunen til Esrum Kloster

Parforce rideruten fra Fortunen i Dyrehaven til Esrum Kloster er ca. 75 km og går gennem både Tokkekøb Hegn, Store Dyrehave og Gribskov på vejen mod Esrum Kloster. Ruten følger de spor i Parforcejagtlandskabet, som blev UNESCO verdensarv i 2015.
Gribskov og Store Dyrehave er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

75 km.

64 interessepunkter

Ridekort til Jægersborg Dyrehave fra 65.00 kr.

Kongeruten

Kulturridetur fra Gribskov til Frederiksborg slot

Kongeturen er en event, som Historiske Rideruter har afholdt i sep 23.
Vi vil forsøge at udbyde turen 1 gang om året.
Turen går gennem Gribskov og via Parforcelandskabets veje, over gamle Frederiksborgske Stutteriagre, for til sidst at ende på slotspladsen midt på Frederiksborg Slot.
Turen er helt unik, fordi det ikke er tilladt at ride inde på Slottets arealer, men Historiske Rideruter har fået tilladelse til turen.

Gribskov

Dagstur i Parforcejagtlandskabet i Gribskov

Parforce rideruten i Gribskov er ca. 16 kilometer. Ruten følger de spor i Parforcejagtlandskabet i den sydlige del af Gribskov, som blev UNESCO verdensarv i 2015.
Turen går forbi Stjernen, hvor man har et rigtig godt overblik over det stjerneformede parforcejagtlandskab.
Gribskov er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Ca.16 km.

12 interessepunkter

Starter og slutter samme sted

Store Dyrehave

Dagstur i Parforcejagtlandskabet i Store Dyrehave

Parforce rideruten i Store Dyrehave er ca. 12 kilometer,
Ruten følger de spor i Parforcejagtlandskabet i Store Dyrehave, som blev UNESCO verdensarv i 2015.
Turen går forbi en af stjernerne, hvor man har et rigtig godt overblik over det stjerneformede parforcejagtlandskab.
Store Dyrehave er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Ca.12 km.

14 interessepunkter

Starter og slutter samme sted